Før du køber hvalp

Inden du kontakter mig med henblik på køb af hvalp, vil det være en god idé at læse nedenstående:


I Danmark aflives 12-15.000 sunde og raske hunde om året før de bliver 3 år - uden væsentligt årsag. Oftest skyldes det, at folk har købt forkert race eller ikke forstår deres hund eller ikke aktiverer den godt nok. Dette vil jeg for hver en pris gøre alt for ikke sker med en hund herfra.


Jeg forventer at du er 100% afklaret omkring det ansvar, det indebærer at købe hund.


Tænk grundigt over, om du har ressourcer (tid, omsorg, penge) til at tage dig af et nyt familie - medlem hver dag de næste 12-14 år. Det er et levende væsen - ikke et ekstra fjernsyn du er ved at anskaffe.


Du skal have sat dig ind i racen og ikke mindst min købsaftale.


Såfremt du kan accepterer denne, tilbyde MIN hund optimale leveforhold, pleje, omsorg og stimulering er du meget velkommen til at kontakte mig.

Det kan i øvrigt varmt anbefaledes at kigge ind på www.dansk-kennel-klub.dk under Køb af Hund. Her finder du en grundig gennemgang og mange gode råd om dette emne.

 

Hunden er købt som familiehund. Dvs. at jeg forventer, at hunden deltager i familiens daglige gøremål og bliver behandlet med respekt og kærlighed. 


Hvalpen skal deltage på hvalpemotivationskursus og ellers have et langt og fornuftigt aktivt liv, med diverse former for aktiviteter og optimal fodring.

 

Hunden må ikke under nogen omstændigheder videresælges, bortgives eller udstationeres . Dette vil stå i en juridisk bindende købskontrakt. Såfremt man af en eller anden årsag ikke længere kan have hunden, SKAL den tilbage til opdrætter. Dette gælder hele hundens levetid.!!


Alle hvalpe der kommer herfra er født og opvokset i huset blandt alle vore hunde. Hos os findes ingen bure, bokse eller aflukkede rum. Dvs. hvalpene bliver præget i positiv retning og vænnes til alt som foregår i et almindeligt hjem.


Med i prisen får du stamtavle fra DKK, sundheds attest, EU chip, vaccinationsbog med hvalpevaccine, 3 gange ormekur og en hvalpemappe med alle oplysninger fra fødsel til du henter den, et tæppe, snor og halsbånd og hvalpefoder til ca 14 dage.


En hvalp fra Kennel Hofman er først leveringsklar når den er 10-12 uger.

 

Sidst, men ikke mindst for du LIVSLANG HOTLINE til os, i tilfælde af at du får brug for hjælp, eller vejleding.


Hvalpekøb hos Kennel Hofman